Vi vil være danske mestre i indhold

Skanderborg-mand er gået med i nyt, stærkt kommunikationssamarbejde under navnet
Affordable Communication,som starter med afdelinger
i Århus, Esbjerg og Odense.

En halvgammel joke siger, at der skal 25 kommunikationsfolk til et skifte en elpære. En til at skrue pæren i – og 24 til at skrue prisen i vejret. Det er måske nok sat lidt på spidsen, men branchen kan ikke helt sige sig fri for en tendens til mange møder med mange deltagere til en høj timepris. Det vil nystartede Affordable Communication lave om på. For som navnet antyder, så vil de også konkurrere på pris – og ikke bare på kvalitet, fortæller Brian Ravn Galsgaard (tidligere var medejer af BRAG + Sølberg Kommunikation i Skanderborg), der er en af personerne bag det nye bureau.

- Vi vil være danske mestre i indhold. I billeder, i film og i tekster, hvor den røde tråd i det hele bliver PR, storytelling og fokus på kundernes kernefortællinger, så vi understøtter og styrker kundernes branding og markedsføring med målrettet virksomhedskommunikation, uddyber Brian Rasmussen, der er den visuelle specialist i foretagendet og ligeledes sidder i Århus. De to øvrige ”bagmænd” sidder i henholdsvis Odense og Esbjerg.

- Det er igen et spørgsmål om at kunne tilbyde kunderne effektiv kommunikation for alle pengene. Det er begrænset hvad vi kan skabe, når vi sidder i en bil og med forskellige lokationer, så kan vi reducere transporttiden betragteligt, forklarer Brian Ravn Galsgaard.

Bag Affordable står en fotojournalist og tre journalister og de er helt klare i spyttet på, hvad det er de kan hjælpe kommende kunder og samarbejdspartnere med.

- Vi kommer alle med en bred erfaring fra både bureau- og konsulentverdenen og vi føler os overbeviste om, at der er plads til os i markedet. Personligt har jeg arbejdet en del med værkstedkæden Skorstensgaard og vi er meget inspireret af den måde de har ændret autoværksteds-branchen på ved at gå ud og tilbyde den samme kvalitet som de autoriserede mærkeværksteder men til en pris, der ligger 20 pct under. De har haft en voldsom vækst og vi føler os overbeviste om, at vi kan gøre det samme i forhold til de store, etablerede bureauer, siger Brian Ravn Galsgaard, der sidder i det nystartede bureaus afdeling i Århus.

Når Affordable mener, at de kan bide skeer med de væsentligt større konkurrenter, så skyldes det, at de har et massivt netværk af freelancere og samarbejdspartnere at trække på.

- Vi skal kun selv lave de ting som vi er helt skarpe på, nemlig indholdet og det strategiske. Resten har vi dygtige grafikere som eksempelvis BüroBüro, webfolk og SEO- og adwords-eksperter i vores netværk til. Vores virksomhed er på den måde ekstrem skalerbar. Men man kan som kunde altid regne med at vi kvalitetssikrer og står inde for alt det arbejde, der bliver udført i Affordable-regi, siger Brian Rasmussen.
 

Den strategiske fundering i kommunikationen er en kæphest for folkene bag Affordable Communication.

- Det vi laver for vores kunder skal gøre en forskel. Det skal flytte kunder eller holdninger og understøtte virksomhedens overordnede forretningsplan. Så man kan lidt firkantet sige, at det vi vil lave er indhold med indhold. Hvis ikke det en virksomhed kommunikerer flytter noget, så er det bare ord eller billeder. Og de er ikke noget værd i sig selv, siger Brian Ravn Galsgaard, der i øvrigt løbende underviser i netop strategisk kommunikation.
 

- Det vi hjælper virksomhederne med er at få en rød tråd i alt det de kommunikerer. De fleste har nogle værdier, en mission og en vision. For alt for mange virksomheder er værdier, mission og vision tre bullits på hjemmesiden eller i deres forretningsplan. Og så flytter det altså ikke rigtig noget. Der er en stor portion sandhed i det vi lærte som børn: at det man siger er man selv, siger Brian Ravn Galsgaard.

Det vi laver for vores kunder skal gøre en forskel. Det skal flytte kunder eller holdninger og det skal understøtte virksomhedens overordnede forretningsplan. Så man kan lidt firekantet sige, at det vi vil lave er indhold med indhold. Hvis ikke det en virksomhed kommunikerer flytter noget, så er det bare ord eller billeder. Og de er ikke noget værd i sig selv.

KONTAKT

BÜRO BÜRO A/S
Adelgade 102 a
8660 Skanderborg
Tlf. 52 340 440
info@buroburo.dk
www.buroburo.dk

© 2020 INDSIGT // Produceret af BüroBüro AS