Omhu, overblik
og kreativitet

Vi et kæmpe netværk af samarbejdspartnere i form af fotografer, tekstforfattere, webfolk og SoMe-specialister som vi kan trække på, når der efterspørges kompetencer, som vi ikke selv er eksperter i, forklarer Sanne Skovrider.

Vi bryster os altid af, at der ikke findes den marketingsopgave vi ikke kan løfte. Næsten uanset hvor stor den måtte være. For dels har vi i vores arbejdsliv haft en række jobs på forskellige niveauer i forskellige virksomheder, der gør, at vi idag har alle de kompetencerne og erfaringerne, der skal til, for at løse selv komplicerede marketingopgaver på professionel vis. Og dels har vi et kæmpe netværk af samarbejdspartnere i form af fotografer, tekstforfattere, webfolk og SoMe-specialister som vi kan trække på, når der efterspørges kompetencer, som vi ikke selv er eksperter i, forklarer Sanne Skovrider.

 

De to har efterhånden arbejdet sammen i flere år. Først i en marketingafdeling hos modetøjs-giganten Bestseller. Men da Sanne Skovrider i stedet takkede ja, til et job som marketingchef i en jysk smykkevirksomhed, så hentede hun allerede få dage efter, Camilla Bødker ind som art director. Ikke kun fordi Camilla er ualmindelig dygtig, men også fordi de to arbejder stjerne godt sammen og supplerer hinanden på bedste vis.

 

- Og det gjorde vi så i en rum tid. En tid, hvor der skulle løbes rigtigt, rigtigt stærk for at nå alle de opgaver der var – og hvor vi måske ikke altid følte, at der var den nødvendige tid til at løse opgaverne på en måde som vi var tilfredse med og stolte af. Så efterhånden opstod tanken om, at hvis vi alligevel skulle arbejde i det tempo og have så mange bolde i luften på en gang, så kunne vi lige så godt gøre det for os selv – og så selv have hånd i hanke med, hvilke opgaver vi kunne sige ja og nej til, fortæller Camilla.

 

Fra tanke til handling var der ikke ret langt

og snart havde de dannet det slagkraftige reklamebureau, som er stærke på virkelig mange områder. At de endte i Skanderborg var der flere grunde til. Den geografiske, at de to  bor i henholdsvis Aarhus og tæt på Brædstrup (og at Skanderborg derfor er nogenlunde i midten). Og nok så vigtigt: at der i Skanderborg var et ret stort og blomstrende erhvervsliv – og ikke særligt mange bureauer til at tage sig af marketingkunderne.

 

- Så vi gik egentlig bare i gang. Hvad var det værste, der kunne ske? Vores udgangspunkt var – og er – at vi skal tage tilfredse afsted på arbejde om morgenen og også være tllfredse, når vi tager hjem igen. Og det var måske et meget godt udgangspunkt, for det første halve år fik vi ikke rigtig nogen løn. Vores aftale var, at vi ikke ville ud og gældsætte os. Pengene skulle ind, før de kunne komme ud. Siden er det heldigvis blevet til en fornuftig forretning. Fordi vores fag er vores store passion og vi laver det vi elsker.

De to trives rigtig godt med at være sig selv 

Faktisk så godt, at det ikke umiddelbart er planen, at der skal ansættes folk.

-  Friheden i, at være os selv er vigtig for os. Den får vi ikke, hvis vi har X antal medarbejdere ansat og skal omsætte for så og så meget hver måned, for at kunne udbetale lønninger. Så konceptet med at kunne skalere op og ned med freelance partnere, passer os rigtig fint. Vi gør det, vi er eksperter i og godt kan li´, og så udvider vi forretningen med vores freelance medarbejdere, når behovet er der. Det er jo godt for bundlinjen. Vi er tovholder på alle eksperterne og kan holde opgaverne hele vejen til det færdige produkt.

 

- Vores set-up betyder også, at vi kan tage alle slags kunder ind. Vi har ingen fine fornemmelser i forhold til, at en kunde skal kunne lægge minimum 100.000 kroner om året for, at vi vil arbejde med kunden. Vi hjælper også gerne med helt små opgaver. Alle kunder er lige velkomne hos os, uanset om det er en lokal håndværker, der skal have lavet en flyer eller om det er en større virksomhed, der har brug for en 360 graders kampagne med grafisk identitet, tv-reklamer og hele paletten. Vi gør begge dele, og vi gør det med stor glæde, siger Sanne Skovrider. Helt små virksomheder kunne også have stor glæde af, at søge professionel bistand til deres løbende marketingopgaver, og vi er klar.

 

- Det er lidt ligesom, hvis man skal have skiftet en gavl på huset derhjemme. Det er da muligt, at man godt kan slippe afsted med det selv. Men det er overvejende sandsynligt, at resultatet ikke står mål med indsatsen, og at man ender med at bruge rigtig meget tid på det. Tid, som man i stedet kunne have brugt på at tjene penge, på det man har som kerneforretning, og som man er dygtig til. De fleste af vores små kunder, som kommer og har været vant til at løse den slags selv, de bliver typisk meget glade for både resultatet, tempoet og prisen, når vi har været inde over. Det er rigtig tilfredsstillende, siger Sanne - og Camilla nikker enig.

 

Konkret håndværk til udvikling af godt materiale

Større virksomheder bruger os oftest til at løse konkrete projekter, som tryksager, websider og den slags. Men vi har også flere kunder som booker os som en ”ekstern marketingafdeling”. Det giver rigtig god mening for dem, at deres interne marketingafdeling måske kun består af en overordnet, en koordinator og en grafiker og så supplere med en eksterne marketingafdeling, når behovet er der. Det giver også god mening for os, siger Sanne. Vi kommer hurtigt til at kende virksomheden godt, og får derved nemt ved, at komme med brugbar sparring samt helt konkret håndværk til udvikling af godt materiale. 

 

Desuden så betaler de jo på denne måde kun for den ”eksterne marketingafdeling”, når vi er aktion, og det kan de fleste budgetansvarlige godt lide. Så vi føler, at konceptet bliver mere og mere brugt og efterspurgt, slutter Sanne.

Sanne Skovrider
Camilla Bødker Jensen
Alle kunder er lige velkomne hos os, uanset om det er en lokal håndværker, der skal have lavet en flyer eller om det er en større virksomhed, der har brug for en 360 graders kampagne med grafisk identitet, tv-reklamer og hele paletten.

KONTAKT

BÜRO BÜRO A/S
Adelgade 102 a
8660 Skanderborg
Tlf. 52 340 440
info@buroburo.dk
www.buroburo.dk

© 2020 INDSIGT // Produceret af BüroBüro AS