JULEKALENDEREN,
der bliver ved at
give gaver

For 200 kroner køber du en julekalender, under hver låge er der et
gavebevis til en GRATIS GAVE eller ydelse i en lokal butik. 

Ulrik Laursen er manden bag flere lokale juleka-lendere: ”Med vores julekalenderkoncept vil vi styrke det lokale kendskab til de butikker og aktiviteter, der allerede er i gang og er med til, at lokalsamfundet bliver ved med at fungere lokalt.” 

 

Ideen er, at hvis lokale butikker skal overleve skal kunderne komme i butikkerne. Det er ikke nok, at kunderne støtter de lokale på deres webshop.

 

For at få kunderne ind i butikkerne, så de kan se, hvem der står bag disken, betyder det også, at butikkerne nogle gange skal lokke med et godt tilbud, som kunderne ikke kan sige nej til. Den personlige oplevelse mellem butikker og kunder skaber den forankring, der er nødvendig for, at butikkerne overlever på den lange bane.

Skanderborg kalenderen er en god gammeldags papirkalender

 

Der er naturligvis omtale på sociale medier. Men en rigtig kalender er lavet af papir med låger. For at hente gaverne fra de mange låger, skal lågen rykkes af og afleveres i den butik, der er med under dagens kalenderlåge.

 

Det er gratis for gavegiverne at være med i Skanderborgkalenderen, men til gengæld skal det også være gratis gaver eller ydelser, der deles ud. ”Et godt tilbud” er ikke godt nok. Det skal være gratis, ligesom de andre gaver fra Julemanden”.

 

Bag lågerne er der populære gengangere fra sidste år. Men der er den regel, at en femtedel bliver skiftet ud hvert år. Så man ved aldrig helt, hvad der er bag de 24 låger. I 2019 var nogle af deltagerne Kafe K, Spangsberg og Skousen. Så det er en meget bred vifte af virksomheder, der deltager med gratis gaver til kalenderejerne

 

Der er så stor interesse fra virksomhederne, at der allerede er venteliste, for virksomheder, for at komme med i kalenderen til næste år.

 

Skanderborgkalenderen kan købes i lokale butikker. Kalenderen koster 200 kroner og de 40 kroner går ubeskåret til Sølund Musikfestival. Det betød, at der i 2019 kom 46.000 ind på kontoen hos musikfestivallen.

 

Motivet på Skanderborgkalenderen 2020 er lavet af kunstner Camilla Bødker fra Plakatwerket i Adelgade. I år er det en grafisk collage af lokale kendemærker og stilistiske julemotiver, der er på kalenderen.

 

 

Ulrik arbejder også med foreninger og lokale tiltag i mange andre sammenhænge

 

Det er opgaver i Stilling IF, motionscykelløb og Fitnessarrangementer. ”De lokale fællesskaber giver mig en masse indhold i min hverdag. Det er der, jeg kan tænke globalt og sørge for, at der sker noget lokalt.

 

Når jeg kombinerer mit lokale engagement med mit netværk og mit sælger-gen. Så kommer der masser af muligheder frem. Og det er en fordel for alle. Julekalenderen er et nationalt koncept, der er lokalt forankret. Og kalenderen er med til at styrke det lokalsamfund, jeg er en aktiv del af. Så derfor bruger jeg masser af tid og energi på, at gå den vej.”

KONTAKT

BÜRO BÜRO A/S
Adelgade 102 a
8660 Skanderborg
Tlf. 52 340 440
info@buroburo.dk
www.buroburo.dk

© 2020 INDSIGT // Produceret af BüroBüro AS