• Preben Kæseler

Hva’ er nu det? En optikerbutik der vil selv!

Med Skanderborg Optik har Morten valgt at gå udenom de store kendte kæder. Han har sammen med sin hustru Janni valgt, at gå en anden vej. Selvstændig styring af indhold, indkøb og værdier i de to butikker: Skanderborg Optik og Wichmann Optik i Herning.



”Vi vil selv bestemme hvad vi har i butikkerne. Og det er vigtigt for os at vi har fingrene på alt hvad der sker hos os”



Morten og Janni er med i et frivilligt netværk og indkøbsfællesskab.

”Det giver os super gode muligheder, at handle hos de leverandører vi selv vælger.”


”Det er kvalitetsmærker som Rodenstock, Lindberg og high fashion brands som Carrera og RayBan og Jimmy Shoo og mange andre vi har valgt. Det giver os også et bredere og meget mere fleksibelt udvalg til vores kunder, at vi ikke er låst af kædeaftaler.”



Mænd er blevet meget mere frie og bevidste i deres valg af, hvilket udtryk de vil have.

”Vi er meget opmærksomme på at være personlige i vores vejledning af kunderne. Og det er vigtigt for os at vi siger, hvad vi mener, når der skal vælges stel, farver og udtryk. Det hele er baseret på tillid mellem vores kunder og os.”

Dit brillevalg er ikke bare et valg af briller. Du afgør selv, hvilket indtryk du vil gøre på andre.


”Hvis du vælger at komme med en ny kombination af materialer farver og form. Vil det give dig et helt andet udtryk end ”det sikre valg”. Der er rigtig mange muligheder i at bruge kombinationer af materialer som kulfiber, træ og titanium. Og det ændrer udtrykket med det samme.”


”Det er godt at kunne skifte mellem et neutralt look til et mere ”her kommer jeg” udtryk. Og det kan du gøre ved at tage et andet par biller på. Du kan vælge at skifte mellem at være nedtonet med et enkelt gråt titanium stel til, at være eksplosiv personlig i dit udtryk ved, at bruge andre briller.”


Børne briller er en af Skanderborg Optik’s specialer.

”Briller til børn skal være beregnet til bevægelse og aktiviteter. Vi har smarte og solide børnebriller fra Lindberg. Der er tre års garanti på brud og med i prisen er der også et par reservebriller.”


”Det går ikke, at brillerne skal afleveres til service uden, at der er en plan B klar. Det er solide briller, men børn er børn og der vil ske uheld med brillerne. Det er bare på med reserverne og så er det hurtigt videre for børnene. Vi får brillerne fikset i en fart, og børnene har en løsning, mens vi får dem repareret.”


Vi har flere serier til kvinder, der skal bruge x-small eller small briller.

”Det kan være svært for mindre kvinder, at finde stel der har det rigtige udtryk. Derfor har vi været med til at, udvikle nye serier, der er målrettet de mindre stelstørrelser. Det er små men vigtige ændringer der skal til når stel bliver mindre. Det er ikke bare at trække ti procent fra og så sige det er fint nok.”


”Alt skal udvikles og forfines til de nye størrelser. For at være sikker på, at vi har et moderne nordisk look, arbejder vi også sammen med danske designere når vi udvikler nye stel. Det er noget af det, der er med til, at gøre vores butikker unikke.”


”Skanderborg Optik er en del af byen og det har vi været i mange år.”

”Det kan lade sig gøre fordi tilliden er i orden. Vi passer på vores kunder og de passer på os.


Den opbakning vi kunne mærke i vores butikker under corona nedlukningen, er vi utroligt glade for.

Vi mærkede hvordan lokale støttede op om de lokale butikker og det har stadigvæk en stor betydning for os, at vi kunne holde gang i butikkerne hele vejen igennem krisen. Det er vi meget taknemmelige for”