• Magasinet Indsigt

Plakatwerkets hyggelige plakatforretning – tilført spræl og luksus

Plakater til indretning og udsmykning af både private- og erhvervslokaler, det er vores speciale.


Camilla Bødker Jensen og Sanne Skovrider har fart på i deres hverdag i Skanderborg. Med fokus på ikke kun deres store plakatforretning i Adelgade - men også på reklamebureauet Büro Büro, sidder de sjældent stille.

Men der er alligevel en rigtig god stemning af fordybelse, kvalitet og godt samarbejde både på deres nye kontor bag den flotte New York’er væg og i den store og velindrettede forretning på mere end 230 kvm. Arbejde og fritid er ligesom blevet et. De har arbejdet med hjem og kan modsat også i arbejdstiden finde på, at tænde for fjernsynet eller lufte butikshunden Rosa. Klapbord og termokande Plakatwerket – navnet er opstået fordi Camilla for flere år siden i forbindelse med et job i det skønne München, tabte sit hjerte til det tyske sprog. Plakater har hun altid elsket. Så da hun nogle år efter besluttede at starte en lille nebengeschæft, var navnet nemt at finde. Hun lancerede hurtigt de første plakatserier, pakkede sin lille bil med plakatrør, klapbord og termokande, og drog så i de tidlige morgentimer afsted til markedspladser med sit udvalg. Det var weekend, sommer og frihed. En god følelse.

Den følelse var også udgangspunktet i beslutningen om, at de to sammen ville starte egen virksomhed.

Sammen er de gode

Efter at de havde været kollegaer på to forskellige arbejdspladser, besluttede de i 2017, at de hellere ville bruge deres evner på eget projekt. Den nye virksomhed opstod. Et reklamebureau som også kunne ”rumme” Plakatwerket. De ville have følelsen af frihed, med foden under eget bord. Büro Büro laver i dag grafisk arbejde for små og store virksomheder, magasiner, websites og mange andre ting. De fandt et lokale i Skanderborg, som afstandsmæssigt var midt mellem deres respektive boliger. Pyntede vinduerne med plakater og indrettede spartansk med arbejdsstationer, og plakater på væggene.

Begge er de grafisk uddannede, men arbejdsopgaverne blev hurtigt fordelt efter bedste evner. Begge ekspederer de kunderne i butikken og begge laver de grafiske opgaver, men det er hovedsageligt Camilla der har sat sig på plakatproduktion og Sanne der har fokus på driften af virksomheden. ”Vi supplere hinanden ekstremt godt. Jeg møder tidligt, Camilla er bedre i den anden ende. Camilla er virkelig kreativ og idérig, jeg er mere konkret og eksekverende. Jeg kan overskue komplekse excelark, Camilla er mere til tush og glimmer. Men sammen er vi komplette og så drikker vi begge sort kaffe”, udtaler Sanne og tænder den Nespressomaskine, der står lige ved siden af.


Udsmykning af erhvervslokaler

Det er ikke kun de private kunder er kommer i butikken. Også flere og flere erhvervskunder der har behov for hjælp til udsmykning, søger professionel hjælp hos Plakatwerket. ”Vi kan lave et visuelt layout på resultatet før vi går i gang. På den måde kan virksomhedsejeren besluttet ud fra noget mere håndgribeligt” siger Camilla og fortsætter ”Det giver også god mening, at købe plakatkunst til væggene på kontoret. Det er ikke så dyrt, når man gerne vil have skiftet billederne engang imellem – set i forhold til malerier eksempelvis”.


Plakatbutikken i fokus

I november sidste år åbnede muligheden sig for at flytte den lille butik til et stort og flot butikslokale kun 100 meter nede ad gaden. 130 kvm. ”Vi nåede det lige inden julehandlen gik i gang sidste år”, siger Camilla ”og det var bare godt, for hold da op, hvor har vi fået mange nye og glade kunder. Vi har fået så mange ”roser” for den nye butik, og har derfor allerede nu kastet os ud i projektet med at inddrage yderligere 100 kvm. De mange kvadratmeter står klar til efterårets plakatsæson. Det er også en inspirerende butik, som er indrettet stilistisk, men stadig fyldt med overraskelser. Hjørner, trapper, kroge og niveauforskelle gør det til en anderledes indrettet butik. En lyserød luksussofa midt mellem et kæmpe udvalg af plakater, coffee table books og puslespil. William Morris, Paul Klee og de andre trendy plakater findes, mixet med plakater med spræl udviklet i dette årti. Klassikkere og nyheder. Helt perfekt og naturligt blandet og ophængt, så man kan forestille sig, hvordan det vil se ud hjemme hos sig selv.

Møbler og interiør

Som noget helt nyt er butikken nu desuden indrettet med skønne møbler i nordisk design, interiør og andre overraskelser. Alt sammen – også møblerne er til salg. Så besøg den skønne butik for inspiration næste gang du er i Skanderborg.­­­­­