Filialchefen i Skanderborg, Rikke Brovst Steffensen udtaler; vi har fokus på rådgivning, nære relationer til kunderne og lokalt engagement. 

Sydbank ER en
relationsbank

I Sydbank Skanderborg er ansvarlig rådgivning, ordentlighed
og det lokale islæt i højsædet.

”Vi har en kerne af ansatte, der bor her i lokalområdet. Og det giver os en stor fordel i forhold til at have fingeren direkte på pulsen. Vores ansatte møder vores kunder til fitness, sang, i børnehaven, og hvor vi ellers helt naturligt kommer”.

 

Sådan lyder det fra Rikke Brovst Steffensen, der er filialchef i Sydbank Skanderborg. Og som mener, det er vigtigt at være integreret lokalt, når man skal rådgive kunderne.

”Vi er en naturlig del af dagligdagen. Og det giver os en fordel, når vi skal snakke om noget så vigtigt som kunders økonomi og fremtidsplaner”.

Men er det ikke sådan, at de produkter, bankerne har, faktisk er meget ens? Så hvad er jeres rolle i dag?

 

”Jo, det kan du have ret i. De daglige opgaver med ”husholdningsbogholderi”, klarer de fleste selv digitalt.

Det, der er en af vores styrkepositioner, er, at vi yder individuel rådgivning, hvor vi har mulighed for at trække på vores centrale specialister indenfor alle områder. Vi har vores egne lokale ansatte, der ved en masse om erhverv, bolig, pension og investering. Men vi trækker også meget på de specialister, vi har på hovedkontoret i Aabenraa.

 

Det kan måske være svært at overskue og gennemskue alle finesserne, når det kommer til at træffe økonomiske beslutninger,
der kan have konsekvenser for resten af livet. Derfor er det vigtigt, at vores bagland er stærkt, og vi nemt kan trække på det, når behovet opstår”.

Hvad med indeståender og opsparinger - er de sikre?

 

”Ja, selvfølgelig er kundernes penge sikre i Sydbank. Vi slår os på ansvarlighed og ordentlighed, og det giver sig naturligvis også til kende, når det kommer til vores kunders økonomi. Desuden er Sydbank det, man kalder en systemisk bank. 

 

Det betyder, at der er statsgaranti for de penge, kunderne har stående i banken. Det betyder også, at vi bliver nøje fulgt af finanstilsynet, som sikrer, at alle regler bliver overholdt”.

 

Hvad betyder reglerne fra Finanstilsynet for lokale kunder?

 

”Lokalt betyder det, at vi som et eksempel er meget præcise omkring vurderinger og økonomiske forhold, når der er kunder, der gerne vil købe et hus.

Reglerne og retningslinjerne kan måske umiddelbart virke som et benspænd – men de er med til at sikre, at kunderne ikke bare har råd til at købe det hus, de gerne vil have – men også til at beholde det i fremtiden, hvis der sker noget uforudset.

 

Den ansvarlighed har vi det rigtig godt med”, forklarer Rikke Steffensen.



Hvordan sætter I et aftryk, der er målrettet det lokale?

”Vi er med til at udvælge de lokale sponsorater, der bliver uddelt fra Sydbank. Vi har eksempelvis et sølv-sponsorat i Skanderborg Håndbold, ligesom vi også støtter mange andre lokale kulturelle og sportslige aktører.

 

Vi er meget glade for vores sponsorat i Skanderborg Håndbold, som er ét af Skanderborgs sportslige flagskibe. Vi bruger f.eks. billetterne til at dele ud til vores kunder, der er med i vores fordelsprogram”, afslutter Rikke.

KONTAKT

BÜRO BÜRO A/S
Adelgade 102 a
8660 Skanderborg
Tlf. 52 340 440
info@buroburo.dk
www.buroburo.dk

© 2020 INDSIGT // Produceret af BüroBüro AS